Managementkonsulenter til nystartet konsulentforretning.

Nystartet konsulentvirksomhed søger kollega til strategi- og
effektiviseringsprojekter i forsyningssektoren.

Vi hjælper forsyninger med at sikre økonomi til grøn omstilling og klimasikring. Vil du være med?

Vi søger konsulent til til projekter inden for forsyningssektoren til start 1. maj og senere eller efter nærmere aftale.

OM DIG…

Der kan være flere veje til stillingen:

    • Du har en lang, videregående uddannelse, formentlig inden for økonomi, administration og organisation (cand. merc., cand. oecon mv.).
    • Du stortrives i en foranderlig hverdag med forskellige projekter og med dage på kontoret og med dage hos kunder.
    • Du er nysgerrig og opsøger aktivt viden, så du har styr på de finere detaljer med betydning for din opgaveløsning.
    • Du leverer i kraft af dit høje ambitionsniveau og strukturerede tilgang til dine arbejdsopgaver.
    • Du er selvstændig og påskønner det ansvar og den udvikling, der følger med arbejdet i et mindre, nystartet konsulentfirma.

Du har ikke nødvendigvis erhvervserfaring, og vi er klar til at støtte dig i din udvikling. Det vigtigste er, at du er analytisk stærk og navigerer sikkert mellem selvstændigt initiativ og egne begrænsninger, altid med sikkert fokus på målet. 

OM OPGAVERNE… 

Opgaverne spænder vidt og kan vare få timer til flere måneder. Vi løser især opgaver inden for:

    • Strategidesign og scenarieanalyser med vægt på data og forventninger til den langsigtede økonomi med brug af bl.a. machine learning.
    • Business cases og prognoser med vægt på tekniske forudsætninger, følsomheder og langsigtede konsekvenser.
    • Økonomistyring og –regulering med vægt på budget, rapportering og myndigheders økonomiske regulering af selskaberne.
    • Proces- og organisationsudvikling med vægt på mål, opgaver samt klare roller og ansvar
    • Data og digitalisering med vægt på konkrete use cases og gevinster, og hvordan it kan understøtte gevinsternes realisering.

Fælles er, at vi gennem opgaver bidrager til bæredygtig økonomi i en vigtig del af samfundet,  der de kommende år udfordres på flere fronter: Nye opgaver inden for grøn omstilling, klimasikring samt investeringer i eksisterende kritiske anlæg samtidig med et ønske om effektiv drift og konkurrencedygtige priser.

OM OS…VIL DU VIDE MERE…?

Du er velkommen til at kontakte Peter Hartwig (+45 21 95 21 45) eller Sille Sønderskov (tlf. 31 23 67 30) med eventuelle spørgsmål. 

Du er velkommen til at sende din ansøgning (cover letter, CV og karakterer) til sille.soenderskov@asent.dk. Vi holder jobsamtaler løbende og ansætter den rigtige hurtigst muligt.

Så tøv ikke – og tag kontakt eller send din ansøgning nu. 

OM OS…

asent er startet 1. oktober 2024 af 3 erfarne konsulenter. Siden 2012 har vi hjulpet ca. 75% af alle spildevandsselskaber og selskaber inden for fjernvarme, affald og vand. 

Vi er i dag 11 konsulenter, der bidrager til bæredygtig økonomi i forsyningssektoren. Vores værdier er værdi, omsorg, talent og eksekvering. 

Det gør vi gennem dataanalyse, machine learning, planlægning og prognoser samt strataegi og procesoptimering, ofte i spændtingsfeltet mellem teknik, økonomi og lovgivning. 

Vi er et hold af dygtige konsulenter, der i fællesskab bidrager til en flad og involverende kultur, hvor der er kort fra ide til handling – og alle kan bidrage til vores udvikling af projekter og ydelser. Vi er fælles om at realisere vores mål  – og det kan vi sammen. 

 

Nyheder